Det korte svar på det spørgsmål er naturligvis 52. Almindeligvis siger vi, at der er 52 uger på et år. Det er dog ikke helt så enkelt som så. Det forholder sig nemlig sådan, at der er lidt mere end 52 uger på et år. Hvordan det hænger sammen, får du en forklaring på her.
Da et år ikke er på lige nøjagtig 52 uger, kræver det nogle nøje udregninger og nogle reguleringer af kalenderen for at få det hele til at gå op. Det kan have en indflydelse på både antallet af dage på et år og på antallet af uger på et år. Lad og se på, hvordan det kan hænge sammen.
Hvorfor er der ikke altid 52 uger på et år?
Længden på et år udregnes efter, hvor lang tid det tager for jorden at dreje en gang rundt om solen. Det er der nogle eksperter, der for længst har regnet ud til at være 52 uger. Men ud over de præcis 52 uger så er der også en brøkdel mere. Mere præcist: 0,177457 uge mere. Den brøkdel vil med tiden blive større og større.
For at kompensere for dette tidsrum lægges en ekstra dag ind i februar måned ca. hvert fjerde år. Det kaldes skudår, når det sker. På den måde kan der reguleres i forhold til den ekstra brøkdel af et år.
Da det alligevel ikke går fuldstændigt op, selvom der indføres en skuddag, så springes enkelte skudår over. Det gælder for år, der er delelige med 100, men ikke med 400. Det sker altså temmelig sjældent.
Hvorfor er der somme tider 53 uger på et kalenderår?
Når du af og til kan opleve, at der findes en uge 53 på din kalender, så skyldes det, at året jo starter på en forskudt ugedag fra år til år. Det er derfor vedtaget, at den første uge i året altid skal have mindst fire dage.
Hvis den første dag efter nytår indeholder færre dage end fire, så hører de dage faktisk med til den sidste uge i det tidligere år. Det betyder, at hvis uge 1 starter på en torsdag, så vil det medføre, at der bliver 53 uger i det pågældende år.
Det fænomen opstår cirka hvert 6. år.
Desuden kan den ekstra uge somme tider skyldes, at det er skudår, og her har vi så også 366 dage i stedet for de sædvanlige 365 dage.