Hvor mange helligdage er der på et år?

Kvinde der slapper af på en helligdag
Hvor mange helligdage er der på et år?
Henrik Andersen
-
03/01/2022
-

I Danmark har vi en række helligdage. De ligger på forskellige tidspunkter af året, men der er flest i foråret og omkring juletid. Nogle ligger altid på den samme dato, andre ligger forskudt fra år til år. Hvordan det hænger sammen og regnes ud, og hvor mange danske helligdage, der er på et år, kan du finde ud af ved at læse med her.

Det er rart med helligdage, da mange af dem medfører en fridag. De fleste helligdage har dog en historie bag sig, som har rod i kristendommen. Lad os tage et kig på de danske helligdage, vi har i løbet af et kalenderår.

Baggrunden for de danske helligdage

I Danmark har vi haft det samme antal helligdage om året, som det blev besluttet, at vi skulle have tilbage i 1770. Dengang var der brug for, at helligdagene var de samme i hele landet – og at der var færre af dem. Derfor blev det med Helligdagsreformen vedtaget, at de skulle reduceres i antal og være ens. Og sådan har det været lige siden.

De fleste andre protestantiske lande følger de samme helligdage. Det er sådan, fordi helligdagene knytter sig til særlige begivenheder i kristendommen. De er alle sammen tæt forbundet med begivenheder, der har med Jesu fødsel og død at gøre. Bortset fra store bededag, som er en konstrueret helligdag, som skulle være en kompensation for en række ikke-protestantiske og lokale helligdage.

Hvor mange helligdage er der på et år?

Vi har følgende helligdage i løbet af et år:

  • Palmesøndag: Til minde om Jesu indtog i Jerusalem. Datoen varierer og er tilknyttet påsken. Den falder søndagen før påske.
  • Skærtorsdag: Til minde om nadveren før Jesu korsfæstelse. Datoen varierer og er knyttet til påskedag.
  • Langfredag: Til minde om Jesu korsfæstelse. Datoen varierer og er knyttet til påskedag.
  • Påskedag: Til minde om Jesu opstandelse. Datoen for påske kan variere. Den ligger på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
  • Anden påskedag: Dagen efter påskedag. Datoen varierer og følger påskedag.
  • Store bededag: Datoen kan variere og følger påsken. Den falder altid om fredagen 3 uger og 5 dage efter påskedag.
  • Kristi himmelfartsdag: Datoen kan variere og følger påsken. Den falder altid om torsdagen 5 uger og 4 dage efter påskedag.
  • Pinsedag: Til minde om Helligåndens komme. Datoen kan variere og følger påsken. Den falder på søndagen 7 uger efter påskedag.
  • Anden pinsedag: Dagen efter pinse. Datoen varierer og følger pinsedag.
  • Juledag: Til minde om Jesu fødsel. Den 25. december. Datoen ligger altid fast.
  • Anden juledag: Dagen efter juledag. Den 26. december. Datoen ligger altid fast.
  • Nytårsdag: Første dag i det nye år. Den 1. januar. Datoen ligger altid fast.

Det giver i alt 12 helligdage. Du kan altid følge med i, hvornår helligdage, der ikke har en fast dato, falder, når du har en kalender, der også viser helligdagene. Helligdagene omkring jul og nytår falder altid på de samme datoer, men påsken og de øvrige helligdage, der er knyttet til påsken, falder altid på forskellige datoer år for år.

Derfor er det godt at have en kalender, der kan give dig et overblik over helligdagenes placering.

Copyright 2022 - Pilanto Aps